Nyhedsbrev juli 2024
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 
 
Europasporet er det eneste forslag, der kan opfylde kravene til en ny Øresundsforbindelse 
 
 
Endelig har den svenske trafikmyndighed, Trafikverket, fremlagt sin rapport om kapacitet og redundans over Øresund og afleveret en solid rapport på 98 sider og flere bilag til den svenske regering. I løbet af sommeren skal vi studere analysen mere detaljeret, men vi kan allerede nu se fem konklusioner, der bør definere det videre arbejde:
  • Der er behov for redundans for godstog allerede i dag, og på sigt bliver der brug for øget jernbanekapacitet.
  • En ny forbindelse kræver lang planlægningstid, og derfor skal arbejdet intensiveres og politiske beslutninger skal træffes.
  • For at skabe tilstrækkelige fordele skal en ny forbindelse fungere for både passager- og godstog, hvilket Europasporet er det eneste forslag, som kan. 
  • En ny forbindelse bør være en kombineret vej- og jernbaneforbindelse for at sikre selvfinansiering.
  • Den svenske regering bør nu tage initiativ til at arbejde sammen med Danmark om en ny forbindelse. Her bør Europasporet inddrages og uddybes.
Spørgsmålet om en ny Øresundsforbindelse kan opfattes som kompliceret, fordi det omfatter
infrastruktur i to lande og passager- og godstransport på både vej og jernbane. Der er 
i dag flere begrænsninger og kapacitetsproblemer omkring Øresund og forskellige faktorer, der skal betrages, for at skabe robust og pålidelig infraastruktur mellem Danmark og Sverige, som kan medføre positive effekter for begge lande.  

Der er ingen nemme eller hurtige løsninger, men Europasporet er det forslag, som kan løse behovene for både passager- og godstransport og er selvfinansierende. Inget andet forslag kan dette. Øvrige forslag til ny forbindelse fungerer ikke for gods- eller fjerntog og en opgradering af tilslutningerne til den eksisterende Øresundsbro kan ikke skabe redundans eller centrale fordele som kortere rejsetider, større arbejdsmarkedsregion eller nye indtægter og EU-støtte. Vi så gerne, at Trafikverket var mere tydelige med dette i sin analyse. 

Konklusionen er, at Sverige nu skal handle. Efter sommeren bør den svenske regering tage initiativ til et fælles arbejde sammen med Danmark om transport over Øresund og Europasporet. Vi er klar til fortsat arbejde.

Jeg ønsker alle en god sommer!

/Christian Alexandersson, projektejer Europasporet
 
Tid til klar tale om ny
Øresundsforbindelse 


I en debatartikel i svenske Altinget skriver vi, at det er tid til, at Sverige handler i forhold til en ny Øresundsforbindelse, og at vi må slå fire ting fast:
1. Der er brug for en ny Øresundsforbindelse.
2. En ny Øresundsforbindelse skal fungere
for både gods- og persontog.
3. Der er et forslag, som kan håndtere både passager- og godstog og skabe nationale såvel som regionale fordele.
4. Næste skridt er et samarbejde med Danmark.
 
Læs hele debatindlægget her.
 
Foto: Snälltåget
Flere internationale togforbindelser i
Danmark

Danmark gennemfører store jernbaneinvesteringer, såsom Femern-forbindelsen og elektrificeringsprogrammet, som har stor indflydelse på den internationale togtrafik. Der er allerede startet flere togforbindelser og flere planlægges af blandt andet svenske Snälltåget og hollandske GoVolta. Udviklingen af den internationale
togtrafik vil kræve øget jernbanekapacitet ikke mindst i knudepunkterne omkring
København og på tværs af Øresund, hvilket Europasporet kan bidrage til.

Læs mere her.
 
Foto: SJ
Europasporet kan udvikle en grøn transportkorridor 

Tidligere i juni skrev vi i Sydsvenskan om, hvordan Europasporet er det bedste forslag for at udvikle en grøn transportkorridor mellem Hamborg og Oslo, da Europasporet kan håndtere både passager- og godstransporter over lange afstande. 

Vores replik var et svar på en debatartikel af organisationen STRING, som arbejder for en grøn transportkorridor Hamborg-Oslo, og som derfor burde være fortalere for Europaspåret.

Læs vores indlæg i Sydsvenskan her.
 
Hvad koster det, når Øresundsbroen er lukket?

Øresund er en vigtig passage for den svenske industris transport af varer til Centraleuropa og med kun én jernbanestrækning er transportvejen sårbar. Et stop for jernbanetrafikken over Øresund vil betyde, at langt de fleste godsvognene skal omlastes til lastbil og køre gennem Danmark, hvilket også resultere i øget omkostninger. Ifølge en rapport fra 2018 koster det omkring 9 millioner SEK i samfundsøkonomiske omkostninger per dag for transport mellem Malmø og Hamborg. 

Læs mere her.