|
|
|
|
En ny Øresundsforbindelse har været diskuteret i mange år, men trods flere undersøgelser har der været relativt små fremskridt. Det skyldes, at fokus i høj grad har været på én konkret løsning i stedet for, hvilke udfordringer i transportinfrastrukturen en ny Øresundsforbindelse skal løse, og hvad man vil opnå.
I 2024 vil endnu en undersøgelse blive føjet til listen, når den svenske myndighed Trafikverket præsenterer sin undersøgelse af kapacitet og redundans for transport over Øresund. Denne undersøgelse har et bredere perspektiv end tidligere undersøgelser, tager udgangspunkt i den konkrete problemstilling om kapacitet og redundans og inkluderer flere løsningsforslag, herunder Europasporet. Med dette fokus bør der være bedre muligheder for at skabe de fremskridt, der er brug for. Yderligere to faktorer peger i retning af, at tiden er moden til en ny Øresundsforbindelse:
- Femern-forbindelsen. Verdens længste sænketunnel mellem Danmark og Tyskland åbner om blot fem år. Forbindelsens effekter og muligheder får mere og mere opmærksomhed i både Danmark och Sverige og dermed også behovet for yderligere en jernbaneforbindelse mellem Danmark og Sverige.
- Det samlede beredskab. Med Sveriges kommende NATO-medlemskab øger fokus på robust infrastruktur for transport af f.eks. tunge militære køretøjer på jernbane, hvor Øresund er sårbar med kun én jernbaneforbindelse.
Vi har mulighed for at følge Trafikverkets arbejde med den igangværende undersøgelse. Behovet for redundans for gods- og persontrafik over Øresund er blevet fremhævet ved flere lejligheder, hvilket vi anser er en vigtig funktion for en ny Øresundsforbindelse.
Europasporet er det eneste forslag, der kan skabe redundans og øget kapacitet for både gods- og persontog, hvilket vil skabe store fordele for overflytning af transporter fra vej til bane og beredskabet.
Det bliver et spændende forår!
/Christian Alexandersson, projektejer Europasporet
|
|
Greater Copenhagen sætter en ny retning for arbejdet med den næste Øresundsforbindelse
Den dansk-svenske samarbejdsorganisation Greater Copenhagen har med sin handlingsplan for 2024-2025 sat en ny retning for arbejdet med en ny Øresundsforbindelse.
89 regioner og kommuner i Greater Copenhagen er enige om at arbejde for, at der igangsættes en national dansk-svensk undersøgelse af kapacitet og redundans for transport over Øresund.
Læs Greater Copenhagens handlingsplan 2024-2025 her.
|
|
 | SJ's X2000 på Københavns Hovedbanegård. Foto: Wiki Commons |
København ønsker flere internationale togforbindelser
Flere europæiske turister skal kunne rejse bæredygtigt til København med tog, og danskerne skal kunne nå flere europæiske storbyer med attraktive togforbindelser. Det ønsker Københavns Kommune, som for nylig tog en politisk beslutning om at arbejde aktivt for flere internationale togforbindelser til den danske hovedstad blandt andet gennem samarbejde med Stockholm, Göteborg og Oslo.
Læs artikel i TV2 Kosmopol om Københavns arbejde for flere internationale togforbindelser her.
|
|
 | | Øresundsbroen under brofæstet på den svenske side. Foto: Wikipedia Commons, Jorchr |
Region Skåne sætter fokus på beredskabDer er flere grunde til, at der er brug for yderligere en fast Øresundsforbindelse. En af disse er beredskab, hvilket Region Skånes formand Carl-Johan Sonesson (M) satte fokus på i et debatindlæg i HD-Sydsvenskan i januar. "Den øgede risiko for, at Sverige bliver trukket ind i en krig betyder, at regeringen og Riksdagen hurtigst muligt skal tage stilling til endnu en fast Øresundsforbindelse. Hvad sker der med evnen til at bringe forsyninger, medicin og brændstof ind, hvis Øresundsbroen er sat ud af drift?", skrev regionrådsformanden blandt andet. |
|
Trafikverket har fremlagt grundlag og retning for infrastrukturplan 2026-2037
Trafikverket fremlagde i januar sit "inriktningsunderlag", som er første skridt mod en national infrastrukturplan for 2026-2037. Dokumentet indeholder en vurdering af den økonomiske ramme og en langsigtede retning for udvikling af transportsystemet i Sverige. Det fremgår af dokumentet, at der i næste planperiode er brug for et betydeligt økonomisk bidrag for at vedligeholde og udbygge svensk infrastruktur. Dette har medført en diskussion om alternativ finansiering af infrastruktur.
En alternativ finansieringsmodel blev brugt til Øresundsbroen, hvor statslån tilbagebetales gennem trafikindtægter. Europsporet kan finansiere sig selv på samme måde og belaster dermed ikke den nationale infrastrukturplan og statsfinanserne.
Læs Trafikverkets inriktningsunderlag her.
|
|
|
