|
|
|
|
2023 er ved at være slut, og som en fin afslutning på året havde vi i midten af december mulighed for at præsentere Europasporet og diskutere spørgsmålet om en ny Øresundsforbindelse med den svenske infrastrukturminister Andreas Carlson (KD). Det var vigtigt for os at forklare, hvorfor der er brug for en ny Øresundsforbindelse til gods- og fjerntog, samt hvad Europasporet indebærer, og hvordan projektet kan finansieres uden for den svenske nationale infrastrukturplan.
Mødet med infrastrukturministeren illustrerer også den udvikling, vi har oplevet i løbet af året. Spørgsmålet om en ny Øresundsforbindelse og Europasporet er vokset fra et regionalt spørgsmål til at tage en plads på den nationale dagsorden. Det understreges også af, at ministre fra den danske og svenske regering i løbet af efteråret har drøftet spørgsmålet på forskellige møder. Det er vores håb, at den igangværende dialog vil munde ud i et fælles dansk-svensk arbejde for en ny Øresundsforbindelse, hvor man undersøger problemstillingen og alle løsninger med en jernbaneforbindelse for gods- og persontog.
På regionalt og kommunalt niveau er dansk og svensk side nu også enige om, at næste skridt er et fælles dansk-svensk arbejde på national niveau. Greater Copenhagens bestyrelse besluttede i begyndelsen af december en ny handlingsplan for 2024-2025, hvor det fremgår, at Greater Copenhagen vil arbejde for en bilateral undersøgelse af kapacitet og redundans over Øresund for både vej- og jernbanetrafik uden at udpege et konkret forslag på forhånd. Vi har i flere år arbejdet for denne position, og det kan blive en vigtig milepæl for den næste Øresundsforbindelse.
I det nye år ser vi meget frem til Trafikverkets undersøgelse af kapacitet og redundans over Øresund, som vi forventer bliver præsenteret i marts. Vi håber, at undersøgelsen kan være med til at få behovet for en ny Øresundsforbindelse højere på den nationale dagsorden, men samtidig ser vi ikke undersøgelsen som et fuldstændigt beslutningsgrundlag - der er brug for grundigere analyser af Europaspåret.
Så der er meget at arbejde på i 2024, og det ser vi frem til. Nu vil vi gerne benytte lejligheden til at takke alle, vi har mødt og diskuteret Europaspåret med under året. Vi glæder os til at fortsætte dialogen i det nye år.
God jul og godt nytår!
/Christian Alexandersson, projektejer Europasporet
|
|
Hvad er der blevet sagt om en ny Øresundsforbindelse i løbet af 2023?
For at summere året, der snart er gået, har vi samlet de - i vores øjne - vigtigste citater fra Danmark og Sverige. Vi synes, citaterne viser, at der er opstået en konsensus på begge sider af Øresund omkring, at der er brug for en national dansk-svensk undersøgelse, der omfatter alle forslag til en ny Øresundsforbindelse, som kan håndtere både gods- og persontog.
Læs årets vigtigste citater her.
|
|
 | | Pat Cox, koordinator for EU's prioriterede transportkorridor ScanMed, der strækker sig fra det nordlige Skandinavien til det sydlige Europa. |
EU-koordinator: Danmark og Sverige skal tage stilling til en ny Øresundsforbindelse
I forbindelse med Trafikverkets indvielse af to store jernbaneprojekter i Skåne satte Pat Cox, koordinator for ScanMed-korridoren, fokus på en ny Øresundsforbindelse.
"Vi ved, at når Femern åbner, vil trafikken stige og potentielt skabe meget mere trængsel på for eksempel Øresundsbroen. Vi er klar over, at der skal træffes beslutninger. Vi laver nu et budget for 2028 og frem og projekter, som vil komme i betragtning til dette, skal prioriteres nu for at komme ind tidligt i processen. Så uanset hvordan man beslutter sig for at forbinde de to lande på tværs af Øresund, så skal der tages en beslutning for at få projektet gennemført," sagde Pat Cox i sin tale.
|
|
 | Foto: Femern A/S |
Folketinget har besluttet at bevare tunnelfabrikken i Rødby
Tunnelfabrikken i Rødby, der producerer tunnelelementer til Femern-forbindelsen, skal bevares og bruges til nye store infrastrukturprojekter, når Femern Bælt-forbindelsen står færdig. Det besluttede Folketinget i midten af december.
Europaspåret er et perfekt projekt for tunnelfabrikken. Europaspåret er i høj grad en kopi af Femern-forbindelsen og kan bygges med identiske sænketunnelelementer.
Læs mere om, hvordan Europaspåret kan bygges her.
|
|
 | Øresundsbroen under brofæstet på den svenske side. Foto: Wikimedia Commons, Jorchr |
Hvem betaler, når vi bygger ny infrastruktur?
Infrastrukturprojekter kan skabe store samfundsøkonomiske og trafikale fordele, men er også meget omkostningskrævende. Finansieringen – hvem der skal betale – er derfor en vigtig del af beslutningsprocessen og planlægningen af store infrastrukturprojekter.
Vi forsøger at forklare de mest almindelige måder at finansiere infrastruktur på i Sverige samt, hvordan store projekter som Øresundsbroen, Femern-forbindelsen og Europasporet kan være selvfinansierende i denne artikel.
|
|
|
