|
|
|
|
Det er nu et par måneder siden, at den svenske regerings særlige undersøger Allan Widman præsenterede sin rapport om Øresundsforbindelser 2050. Undersøgelsen præsenterer et konkret forslag til en bilateral dansk-svensk undersøgelse og har lagt bolden på straffesparkspletten for den danske og svenske regering. Nu er der brug for en fælles dansk-svensk beslutning om en bilateral analyse, der kan sparke processen mod en ny Øresundsforbindelse ordentlig igang.
Der er nogle erkendelser fra Widmans undersøgelse, som er vigtige at tage med i det videre arbejde:
- En ny Øresundsforbindelse er ikke et lokalt/regionalt anliggende. Det er et projekt med stor national betydning, og det er det nationale niveau, der skal drive projektet fremad.
- En fast forbindelse København-Landskrona kan skabe øget kapacitet og redundans for både passager- og godstrafik på vej og jernbane og dermed opfylde både nationale og regionale behov.
- Der er mange krav, som en ny Øresundsforbindelse skal opfylde. Fra dansk side bliver der blandt andet lagt vægt på, at en ny forbindelse bør bygges som sænketunnel, og at de negative effekter af transittrafikken reduceres.
- En kommende bilateral analyse skal inkludere alle principielle løsninger til ny forbindelse.
Mens vi venter på, at en bilateral analyse kommer igang, bør vi diskutere, hvordan vi strategisk skal tænke om en ny Øresundsforbindelse, og hvordan den skal fungere i transportsystemet. Verden omkring os står ikke stille. Femern-projektet annoncerede for nylig, at man nu er klar til at sænke tunnelelementer ned på havbunden, og projektet tager dermed et vigtigt skridt mod realisering. I Danmark er udvidelsen af Københavns Lufthavn Station blevet indviet, hvilket betyder bedre robusthed og kapacitet til at håndtere flere godstog over Øresund.
Fra svensk side har regeringen vedtaget en ny national infrastrukturplan for de kommende 12 år, hvor man prioriterer udbygningen af Øresundsbrons landanlæg. Regeringen vil også udpege en forhandler, som skal se på, hvordan overskuddet fra Øresundsbroen kan bruges til at finansiere infrastrukturprojekter i Øresundsregionen.
Alt dette bør indgå i en større diskussion om, hvordan trafikken i Øresundsregionen skal udvikle sig frem mod 2050 med en ny Øresundsforbindelse. En ny nordlig Øresundsforbindelse kan aflaste vigtig infrastruktur, skabe kortere rejsetider mellem København og den svenske vestkyst og føre til mere effektiv transport og dermed øget konkurrenceevne, vækst og velstand. Vi ser frem til diskussioner om dette, mens vi afventer en beslutning om en bilateral undersøgelse.
/Hanne Skak Jensen, projektleder Europasporet
|
|
Hvad siger rapporten om Europasporet?
Rapporten "Øresundsforbindelser 2050 – kapacitetsbehov, redundans og dansk-svensk samarbejde", som den svenske regerings særlige udreder Allan Widman præsenterede i starten af marts, kommenterer blandt andet fire potentielle forslag til en ny forbindelse. Et af forslagene er Europasporet, en Øresundstunnel mellem Landskrona og København.
Undersøgelsen bekræfter, at forslaget om en Øresundstunnel Landskrona-København har de rette funktioner for at imødekomme statens behov for øget kapacitet og redundans for både gods- og persontransport på vej og jernbane. Forslaget kan løse de problemer og behov, der er for udvidet infrastruktur på tværs af Øresund, hvilket bør være afgørende for arbejdet med en ny Øresundsforbindelse.
Læs mere om, hvad der står i rapporten om en Øresundstunnel Landskrona-København her.
|
|
En nordisk strategi for transportsystemets beredskab fremhæver vigtigheden af Øresundskorridoren
I marts blev de nordiske transportministre enige om en fælles strategi for sikker og effektiv brug af transportsystemet på tværs af grænserne. Strategien skal bidrage til at undgå og håndtere større forstyrrelser, ulykker, kriser eller krige, hvilket har fået ny betydning, da Norden nu udgør et sammenhængende NATO-område. Visionen er et robust, effektivt og modstandsdygtigt nordisk transportsystem, der understøtter både civile og militære behov og kan opretholdes i alle sikkerhedssituationer. Strategien udpeger Øresundskorridoren som en af de vigtigste transportkorridorer for nordisk transportberedskab.
|
|
Den nye udbyggede station ved Københavns Lufthavn er blevet indviet
I slutningen af april blev den nye udvidede station i Københavns Lufthavn indviet. Baggrunden for projektet er den forventede stigning i togtrafikken med Femern-forbindelsen. Udvidelsen betyder, at stationen har fået to nye perroner nord for Terminal 3. Alle passager- og godstog i retning mod København vil fremover køre fra de nye perroner, og passager- og godstog i retning mod Sverige vil køre via de eksisterende perroner. Det betyder, at passagererne vil opleve godstog køre forbi, når de venter på perronerne, hvilket er en ny situation på Danmarks næststørste togstation.
Læs mere om udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, og hvordan det hænger sammen med en ny Øresundsforbindelse her.
|
|
En strategi for at få Skåne og Øresundsregionen tilbage på sporet
Infrastruktur og ikke mindst mangler i infrastrukturen er genstand for heftig debat i Skåne. Og det med rette. Skåne er Sveriges port til Centraleuropa og helt afgørende for transportforbindelser ind og ud af landet og dermed for konkurrenceevne, vækst og velstand samt beredskab, totalforsvar og forsvarsevne. Med de infrastrukturelle udfordringer, der allerede findes i Skåne, og den udvikling, der forventes i de kommende år, er det tydeligt, at der er behov for en langsigtet, gennemtænkt og strategisk plan for, hvordan infrastrukturen skal udvikle sig frem mod 2050. Vi har skrevet om fire centrale perspektiver, der skal indgå i en plan for, hvordan trafikken gennem Skåne og over Øresund skal udvikle sig frem mod 2050.
Læs mere her.
|
|
|
