|
|
|
|
I løbet af efteråret diskuterer Danmark og Sverige udformningen af en bilateral analyse af kapacitet og redundans for transport over Øresund i 2050. En analyse der kan være det første lille skridt mod en ny Øresundsforbindelse.
Arbejdet ledes af Sveriges særlige undersøger, Allan Widman, som muligvis kan hente inspiration og erfaring fra processen med Øresundsbroen. Før beslutningen om at bygge Øresundsbroen i 1991 var der blevet gennemført grundige undersøgelser i de såkaldte Øresundsdelegationer.
En Øresundsdelegation blev udpeget i 1954. En håndfuld embedsmænd fra Danmark og Sverige blev udpeget til at lede arbejdet med en fast forbindelse over Øresund. Delegationerne nedsatte ekspertgrupper inden for områder som anlægsteknik, trafik, miljø og erhvervsudvikling. Den første rapport blev præsenteret i 1962, og yderligere undersøgelser og rapporter fulgte i 1967, 1978, 1987 og 1989. Øresundsdelegationernes arbejde lagde grundlaget for beslutningen om at bygge Øresundsbroen i 1991 og var sandsynligvis også en årsag til, at broen kunne åbne for trafik blot ni år senere.
At undersøge en ny forbindelse i så mange år er ikke nødvendigt i dag, men princippet om en Øresundsdelegation, der ud fra et tydeligt direktiv og med hjælp af ekspertgrupper fremlægger et beslutningsgrundlag, kan være til inspiration.
For en fremtidig bilateral dansk-svensk analyse vil det være vigtigt at balancere to forskellige perspektiver:
- Behovet for en ny Øresundsforbindelse, der kan løse statens behov for kapacitet, redundans og robusthed.
- Mulighederne som en ny Øresundsforbindelse kan skabe i form af ny trafik, kortere rejsetider, større pålidelighed og robusthed og dermed øget konkurrenceevne, produktivitet, vækst og integration.
En ny Øresundsforbindelse skal kunne stå på begge ben. Forbindelsen skal løse behovene, men også skabe nye muligheder. Forslag som kan dette - såsom Europasporet Landskrona-København - bør undersøges nærmere, for eksempel gennem en ny Øresundsdelegation. På denne måde kan vi få en ny Øresundsforbindelse klar til 2050.
/Hanne Skak Jensen, projektleder Europasporet
|
|
 | Foto: Danmarks statsminister Mette Frederiksen (t.h.) og Sveriges statsminister Ulf Kristersson. Foto: Tom Samuelsson, Regeringskansliet |
Hvad kan Danmark få ud af en ny Øresundsforbindelse?
Som det fremgår af Øresundsdeklarationen fra juni, har Danmark og Sverige til hensigt i fællesskab at undersøge behovet for kapacitet og redundans for transport over Øresund i 2050, og hvordan transportsystemet skal udformes. En fælles dansk-svensk analyse kan være det første lille skridt mod en ny Øresundsforbindelse. Selvom behovet og interessen for en ny forbindelse naturligt er størst på svensk side, er der også fordele ved en ny forbindelse set fra et dansk perspektiv.
Her er fem fordele for Danmark ved en ny Øresundsforbindelse.
|
|
|
Vi afliver myterne i relation til en fast forbindelse København-Landskrona
|
|
 | Foto: Infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson (til højre)
og generaldirektør for Trafikverket Roberto Maiorana |
Trafikverket har præsenteret sit forslag til infrastrukturplan 2026-2037
En ny Øresundsforbindelse er ikke med i forslaget til en ny svensk national infrastrukturplan for 2026-2037, som Trafikverket præsenterede i slutningen af september. En ny Øresundsforbindelse skal undersøges og besluttes bilateralt af Sverige og Danmark og finansieres uden for den nationale infrasturkturplan gennem statslån, der tilbagebetales med fremtidige trafikafgifter. Det betyder, at det er dem, der bruger forbindelsen, som også betaler for den, og investeringen vil ikke belaste statsbudgettet.
Læs hele Trafikverkets forslag til national infrastrukturplan her.
|
|
Forslag til markant ændring i Skånes syn på ny Øresundsforbindelse
Anders Olshov fra tænketanken Intelligence Watch har præsenteret en rapport om infrastruktur i Skåne, der blandt andet foreslår en større revision af, hvordan Skåne ser på nye Øresundsforbindelser. Olshov argumenterer blandt andet for, at en Øresundsmetro og en jernbaneforbindelse Helsingborg-Helsingør bør afvises. Skåne har haft en fastlåst position i spørgsmålet om en ny Øresundsforbindelse siden man vedtog "Skånebilden" i 2015. Derfor er det godt, at der nu præsenteres nye perspektiver.
Læs rapporten om Skånes infrastruktur her.
|
|
|
