Nyhedsbrev februar 2025
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 
 
Arbejdsmarkedet i Øresundsregionen har brug for Europasporet
 
 
En ny Øresundsforbindelse skal opfylde vigtige statslige behov ved at sikre kapacitet og
redundans for passager- og godstransport mellem Danmark og Sverige, men en ny forbindelse skal også bidrage til bedre mobilitet, tilgængelighed og kortere rejsetider i Øresundsregionen. At en ny forbindelse skal skabe både nationale og regionale fordele var en af Trafikverkets
konklusionerne i den analyse, som præsenteredes i 2024.

Arbejdsmarkedseffekterne var også et centralt punkt, da en fast forbindelse mellem
Landskrona og København blev nævnt for første gang. Tilbage i 2008 blev daværende direktør for Øresundsinstituttet, Anders Olshov, interviewet af Helsingborgs Dagblad, hvor det fremgik, at ”Øresundsinstituttet direktør mener, det kan være godt, hvis arbejdsmarkedet i Lund og nordpå mod Kävlinge og Landskrona er bundet sammen med København. Og at en mere sydlig forbindelse måske også kan være en fordel for Helsingborg, hvis det betyder færre stop og hurtigere rejser til København".

I dag udgør Øresundstogene et sammenhængende transportsystem på tværs af Øresund med
direkte forbindelse fra det centrale København og Københavns Lufthavn til både Gøteborg, Karlskrona og Kalmar. Det er en stor grund til, at der i dag er 20.000 Øresundspendlere. Men regionens arbejdsmarked har stadig et stort uudnyttet potentiale, hvilket Greater Copenhagen for nylig satte fokus på med en rapport om matchning af arbejdskraft over Øresund. Der skal gøres mere for, at det bliver nemmere at bo og arbejde på forskellige sider af Øresund, og på sigt skal en ny Øresundsforbindelse skabe øget tilgængelighed, pålidelighed og kortere rejsetider.

Jeg vil påstå, at Europasporet er det forslag til en ny Øresundsforbindelse, der kan skabe de største fordele for den fælles arbejdsmarkedsregion. Dette da Europasporet forbinder nye dele af Skåne og det sydlige Halland med det centrale København med direkte forbindelser og kortere rejsetider. Europasporet flytter således ikke kun trafik fra allerede eksisterende forbindelser, men skaber ny trafik. Nye pendlere. Vores skøn er, at Europasporet vil fordoble antallet personer i den arbejdsduelige alder på svensk side, som har pendlingsafstand til det centrale København.

Udover rejsetider er pålidelighed helt afgørende for arbejdspendlingen. Europasporet udvikler 
det eksisterende Øresundstogsystem, som får to passager over Øresund og øget pålidelighed. Intet andet forslag til en ny Øresundsforbindelse kan udvikle et sammenhængende Øresundstogsystem på samme måde.

Interesserer man sig for forbedret tilgængelighed, udvidet arbejdsmarked og vækst i
Øresundsregionen bør man interessere sig for Europasporet.

/Hanne Skak Jensen, projektleder Europasporet
 
Europasporets skitse over, hvordan en "fingerplan" med en ny
Øresundsforbindelse kan se ud. 
Fingerplan 2.0 - metropolplan for
Øresundsregionen?

"Fingerplanen" har været udgangspunktet for
udvikling og planlægning i Hovedstadsområdet i 75 år. Sidste år blev der afholdt en idékonkurrence om Fingerplan 2.0. Et af forslagene - "Den Blå Metropol" af Cobe - er særlig interessant i et Øresundsperspektiv, da det handler om øget mobilitet fra København og ud i "fingrene" samt internationale forbindelse til Øresund og Femern.

Inspireret af Cobes forslag har vi udviklet en simpel skitse over, hvordan en Øresundsforbindelse København-Landskrona kunne blive en ny "finger" i en samlet metropolplan for Øresundsregionen.

Læs mere om idékonkurrencen her.
 
Sveriges ambassadør i Danmark, Hans Wallmark, på Real Estate Øresund.
"Det, der er godt for Danmark, er godt for Sverige. Og det, der er godt for Sverige, er godt for Danmark"

Øresundsbroen fejrer i år 25 års jubilæum, hvilket sætter ekstra fokus på samarbejdet mellem Danmark og Sverige. Dansk Erhverv og Sydsvenska Handelskammaren skrev for nylig et debatindlæg om øget samarbejde og bedre infrastruktur over Øresund. Og Petter Birgersson har skrevet en klumme om Københavns betydning for Skånes udvikling, og at samarbejdet skal styrkes bl.a. gennem nye forbindelser.
Konferencen Real Estate Öresund i begyndelsen af februar omhandlede også dansk-svensk samarbejde og Sveriges ambassadør i Danmark, Hans Wallmark, præsenterede en simpel formel for succes i de dansk-svenske relationer: "Det, der er godt for Danmark, er godt for Sverige. Og det, der er godt for Sverige, er godt for Danmark".
 
Foto: Femern A/S
Går Sverige glip af fordelene ved
Femern-forbindelsen?


Femern-forbindelsen åbner om kun fire
år, og Dagens Nyheter skrev i begyndelsen af året om den nye sænketunnel mellem
Danmark og Tyskland, som blandt andet medfører væsentlig kortere rejsetid for både passager- og godstransport. I artiklen advarer svenske regionspolitikere og erhvervsliv for, at de svenske jernbaner og veje ikke har nok kapacitet til den kommende trafik.

Det er på høje tid at forberede for en ny Øresundsforbindelse, der kan bidrage til at få fuld udbytte af Femern-forbindelsen, og næste skridt er en fælles dansk-svensk analyse.

Læs hele artiklen i Dagens Nyheter her.
 
Repræsentanter fra organisationen Svenskt Näringsliv under besøg i Landskrona. 
Infrastuktur er en hindring for vækst 

I slutningen af januar besøgte repræsentanter fra organisationen Svenskt Näringsliv Landskrona for blandt andet
at høre mere om Europasporet. Ifølge Svenskt Näringsliv oplever virksomheder i Sverige, at infrastruktur er en hindring for vækst. Infrastrukturen og ikke mindst jernbanen skal opgraderes, flaskehalse skal bygges væk og tilstrækkelig kapacitet og redundans for både passager- og godstransport skal sikres.

En ny Øresundsforbindelsen er et af de store infrastrukturprojekter, som Sverige har brug for. Europasporet ville bidrage til vækst gennem øget regional tilgængelighed og mere omkostningseffektive og pålidelig godstogstransport.